onsdag den 26. oktober 2011

Hæklet ugle ...

Malene har hæklet den fineste ugle, efter min opskrift, som du finder her.


Er den ikke fin?

tirsdag den 11. oktober 2011

Weekendens sysler ...

I weekenden fik jeg lavet den vimpelranke af en gammel atlasbog. Vimplerne er sat på en hørsnor med perler imellem.

Jeg så en lignende et eller andet sted i blogland. Jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor.

Jeg tror at den skal hænge her

torsdag den 6. oktober 2011

Uhhhh

Se lige dem her



Astrid er helt vild med mørkeleg. Vi bruger mange timer på badeværelset, hvor der er heeeelt mørkt, med hendes selvlysende dyr eller hendes lommelygte.
Dem her tror jeg at hun syntes er sjove!

Give away hos håndarbejdsom

Jeg bliver altså nødt til at vinde denne give away. Nu må det da også snart være min tur, ikk´?
Jeg har den første bog, hæklede dyr, så jeg bliver da også nødt til at have denne!


Uhh, der er lang tid til den 1. november!

onsdag den 5. oktober 2011

Endelig ...

Endelig kan jeg vise lidt hæklerier frem. Det har været lidt sløjt her på det sidste - jeg skal lige vænne mig til mit nye liv med studie, arbejde og familieliv. Nu er jeg ved at komme ind i god rytme, og det skaber igen til tid til nørklerier. Dét har jeg manglet. I den grad!

Heidi skal have en dukke, med orangerødt hår og brune øjne, og en deprimeret mus :)



tirsdag den 4. oktober 2011

Børnehavebarn

De sidste to dage er bare gået SÅ godt.
Astrid er børnehavebarn! Og jeg er SÅ stolt, min lille, store pige!!

Første dag holdt hun sig lidt tæt på mig, men insisterede da på at vi også skulle blive til frokost, så det gjorde vi da selvfølgelig.
Kort efter frokosten var hun klar til at komme hjem, og efter vi er kommet i tøjet, forlader vi børnehaven med et brag. Astrid falder selvfølgelig i tæppet, og glider hen af hele gulvet. Typisk!
Da vi spiste aftensmad igår aftes, sagde Astrid "Var det ikke bare uheldigt, at jeg lige skulle falde i tæppet på vej hjem fra miiiiin børnehave?" Og det må jeg jo sige, at det var det. En rigtig god, første dag endte i tårer.

Idag ænsede hun mig slet ikke. Hun legede og tullede rundt, syngende og dansende, så jeg gik mig en lang tur imens. Det gik bare så godt, at være der alene. Godt nok græd hun da jeg gik, men det gik hurtigt over. Hun var meget stolt, da jeg kom tilbage, at hun havde været der helt alene og dækket borde til frokost til hele stuen.

Da vi cyklede hjem, sagde hun "Mor, jeg ælsker bare miiiin børnehave", så Astrid er vist blevet et rigtig børnehavebarn allerede! :)

søndag den 2. oktober 2011

Min lile pige ...

... er blevet stor!

Imorgen starter Astrid i børnehave. Hun skal starte i Birkely, en lille børnehave her i Vallensbæk.
Vi glæder os. Astrid glæder sig. Jeg glæder mig. Og samtidig er jeg spændt, og nervøs, og bekymret og og og ...
Vi var nede og besøge børnehaven for to uger siden, og da virkede hun sgu så lille, da hun stod dér og gemte sig bagved mine ben. Hun blød dog op, og var næsten ikke til at få med hjem igen. Heldigvis!

I fredags sagde vi farvel til Gitte, Astrids dagplejemor. Det var med meget blandet følelser, vi sagde farvel. Astrid har været glad for hende, rigtig glad - og det var det vigtigste. Hun er klar nu til at komme videre, videre til nye og større udfordringer.

Astrid havde selv valgt gaven til Gitte. En stor, flot pink regnskovsblomst, en kæmpe æske chokolade og en masse gaver helt fra hende selv - armbånd, tegninger, malerier og en kuvert fyldt med klippeklistre :)

Imorgen tidlig cykler vi afsted, og det bliver helt sikkert med maven fuld af sommerfugle. Astrid er sej, og det bliver jeg også nødt til at være!